Det vil vi arbejde for
Kommunalt-borgerdrevne partnerskaber
I stedet for at starte med at udlicitere en kommunal opgave, vil Alternativet gøre det muligt for de civile i et lokalsamfund at påtage sig opgaven, inden den sættes i udbud. Gennem nye kommunalt-borgerdrevne partnerskaber skal lokale aktører eksempelvis kunne byde ind på en kommunal serviceopgave eller omsorgsopgave, som man har besluttet sig for, at man gerne vil løse lokalt. Opgaverne skal også kunne løses gennem et såkaldt fjerde sektor-samarbejde, dvs. en type samarbejde, hvor aktører fra den offentlige, private og frivillige sektor samarbejder om opgaveløsningen.
Fremtidens biblioteker i lokalsamfundene
Alternativet Syddjurs vil arbejde for at den private og frivillige sektor i lokalsamfundene inddrages for at imødegå bibliotekslukninger. Ved at overdrage noget af ansvaret for de lokale biblioteker til borgere vil der også være mulighed for en udvikling af bibliotekerne og en udvidelse af tilbuddene. Bibliotekerne kan f.eks. være hjemsted for lokale deleordninger af brugsting (værktøj, trailere, haveredskaber mm), således at alle ikke nødvendigvis skal eje hvert deres, men i stedet kan være fælles om tingene.
Videreførelse af nedrivningspuljen
For mange tomme og faldefærdige huse i en landsby skæmmer omgivelserne og skræmmer nye beboere, virksomheder og investorer væk. Dette er ødelæggende for udviklingen af lokalsamfundene, og Alternativet foreslår, at vi som kommune i højere grad bidrager til at styrke indsatsen med at rydde op i forfaldne bygninger. Dette vil igen gøre mindre byer mere attraktive for både borgere, turister og erhvervsdrivende. De tomme grunde kan enten udbydes til salg eller overgå til grønne eller rekreative områder - alt efter hvad lokalsamfundene ønsker. Ansvaret for områderne kan hermed også overdrages til frivillige borgere.
Flere distriktsråd
Muligheden for at oprette distriktsråd eksisterer allerede i dag. For Alternativet er borgerinddragelse en central mærkesag, og derfor vil vi opfordre til – men også arbejde aktivt for – at der oprettes flere landsbylaug/distriktsråd, hvor lokale ildsjæle og borgere inddrages i vigtige politiske spørgsmål om kommunens fremtid og udvikling. Der findes allerede nu en række distriktsråd, men vi mener, at de kan blive en endnu større aktør i lokalsamfundene. Her er det vigtigt, at man ser distriktsrådene som en aktiv medspiller, der tages med på råd løbende og ikke kun er høringsberettiget, når budgetter eller andre forslag er udarbejdet.
Civilsamfundskoordinator
Vi ser gerne, at kommunens civilsamfundskoordinator bidrager til processerne i distriktsrådsbyerne og hjælper med den nogle gange svære borgerinvolvering for at undgå lokalsamfund, der bliver splittet af uenighed og misforståelser.
Borgerbudgetter
Alternativet ønsker at fremme borgerinvolvering og medborgerskab ved at oprette ”borgerbudgetter” i alle kommuner. Med borgerbudgetter vil vi give lokalbefolkningen mulighed og frihed til at bestemme over en del af det kommunale budget, som de kan bruge på lokale aktiviteter og projekter. Potentialet i borgerbudgetter er stort, fordi det styrker det nære demokrati og den lokale ejerskabsfølelse, når borgerne selv kan bestemme, hvad en del af pengene skal bruges til.
Borgere skal ha’ mere indflydelse på kommunalpolitik.
Tiltaget skal gøre det muligt for borgerne at stille forslag, som politikerne derefter tager stilling til i byrådet. Forslaget indebærer, at byrådet skal indføre en ordning, så borgere har ret til at få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i byrådet.
Et borgerdrevet forslag er et konkret beslutningsforslag, som har indsamlet underskrifter fra mindst 500 stemmeberettigede borgere i Syddjurs, der støtter forslaget via nem-ID-underskriftindsamling.
Det er en direkte borgerinddragelse, der sikre, at det er ikke længere alene er politikerne, der bestemmer, hvad der kan drøftes og herved opnås større borgerengagement og styrkelse af nærdemokratiet.
Borgerdrevne forslag bliver indført i Folketinget pr. 1/1 2018.
Alternativet Syddjurs ønsker, at integrationen skal tage udgangspunkt i begrebet demokratisk medborgerskab. Vi definerer integration således:
At man har VILJEN til-, EVNERNE til- og MULIGHEDERNE for at trives og udfolde sig som en LIGEVÆRDIG MEDBORGER i den demokratiske danske velfærdsstat.
Vi tror på, at mange af integrationsproblemerne kan løses gennem indsatser og initiativer, der ikke kun involverer den enkelte, men også civilsamfundet, arbejdsmarkedet og lokalbefolkningen
Større spredning af nytilkomne etniske minoriteter
For at involvere de ovenstående, så kræver det en større spredning af de nytilkomne. Lige nu er der en tendens til at samle nytilkomne i de større byer i Syddjurs kommune. Alternativet Syddjurs ønsker at sprede de nytilkomne ud i alle kroge af kommunen. Dette kræver dog, at kommunen er behjælpelig med billige lejeboliger og en infrastruktur der fungerer.
Venskabsfamilier/personer
Når de nytilkomne er ankommet til deres nye hjem, skal der være tilknyttet en venskabsfamilie/person, hvorigennem danske familier og etniske minoritetsfamilier kan skabe relationer. Er der børn i den nytilkomne familie, giver det rigtig god mening at venskabsfamilien har børn på samme skole/institution, da der ofte er brug for hjælp til kommunikationen mellem skole/institution og hjem.
Foreningspraktik og uddannelse af frivillige
Vi ønsker mulighed for at civilsamfundet kan inddrages i den bæredygtige integration. Her foreslår vi, at alle nye borgere skal i en form form for foreningspraktik. Foreningerne er en vigtig del af det danske samfund, men også en størrelse der kan være svær for andre at forstå. Vi mener, at alle borgere i Danmark er en ressource som også i forenings-sammenhænge kan bidrage med noget positivt. Det er dog nødvendigt, at de frivillige i foreninger klædes på til opgaven, og der skal derfor være et kommunalt tilbud om uddannelse i medborgerskab og ledelse til ildsjælene rundt omkring.
Undervisning i medborgerskab
Undervisning i demokratisk medborgerskab skal være en del af den obligatoriske undervisning i folkeskolen. Herigennem kan børn og unge tilegne sig viden om de fælles demokratiske værdier og pligter, som det danske samfund bygger på. Faget skal også være en del af undervisningen på “Lær Dansk”-centrene. Alternativet ønsker også at Syddjurs kommune skal tilbyde modersmålsundervisning til etniske minoritetsbørn, da undersøgelser har vist, at modersprogsundervisning kan gøre det lettere for tosprogede børn at lære et nyt sprog.
For Alternativet er det afgørende, at menneskelige værdier såsom empati, nærvær og omsorg altid vejer tungere end hensynet til effektivitet, kvantitet og økonomi. Da børn udvikler sig bedst i leg, i trygge omgivelser og med et nærværende fagpersonale, er det et mål for os at skære ned på de mange timer, som ledere og pædagoger hver dag må bruge på unødig dokumentation, bureaukrati og kontrol. Målet er at frigive tid og ressourcer, så pædagogerne kan tilbringe mere tid med børnene, fordi forskning viser, at kontakt med voksne har betydning for børns trivsel, uddannelsesniveau, livskvalitet og fysiske sundhed.
FRIERE FOLKESKOLER
Alternativet har et mål om at skabe en friere folkeskole med mere tillid og mindre kontrol. I Alternativet Syddjurs bakker vi op om kommunens arbejde i forhold til at skolerne skal drives så decentralt så muligt, således at rammerne om skoledagen tilrettelægges lokalt. Vi mener, at skolerne selv skal kunne træffe flere beslutninger, fx om lektiecafeer og skoledagens længde. Samtidig ønsker vi at styrke og værne om de lokale skoler med lokal ledelse og en stærk profil, der giver energi og mening til lokalsamfundet. Alternativet Syddjurs vil i den forbindelse arbejde for en tildelingsmodel der skaber lige vilkår for små såvel som større skoler, så vi ikke ender med A- og B-skoler.
Formativ evaluering og dialog mellem lærer og elev
Vi ønsker generelt et opgør med de nationale tests og den strenge målstyring, der i dag er trukket ned over skolerne. I Alternativet tror vi ikke på, at nationale test og overdreven fokus på karakterer giver dygtigere eller gladere børn, men tror i stedet, at formativ evaluering og dialog fra lærer til elev bedst stimulerer elevens faglige og personlige udviklingspotentiale.
Medborgerskab på skemaet
Vi ser gerne at medborgerskab skal på skemaet som et fag, hvor eleven undervises i kultur, religion, samfund, debat og medborgerskab, så eleven er i stand til at forholde sig kritisk og agere i en globaliseret verden.
Alternativet ønsker et samfund uden det hierarkisk kultursyn, der ofte opdeler kulturen i finkultur og lavkultur gennem. Vi ønsker derimod plads til og respekt for både den smalle kunst og populærkulturen. Begge dele har værdi for vores samfund.
Vi ønsker et kulturliv og en kunstscene med et stærkt, levende og talentfuldt vækstlag, hvor der er plads til at eksperimentere og begå fejl. Men hvor der også er en solid bro mellem vækstlaget og de professionelle kulturinstitutioner. En bro mellem fornyelse og erfaring.
For Alternativet er et mangfoldigt, levende kunst- og kulturliv helt afgørende for, at vi som enkeltindivider og samfund kan udvikle vores menneskelige selvindsigt, intellektuelle udsyn og historiske hukommelse. Selvindsigt, intellektuelt udsyn og historisk hukommelse er grundlæggende byggesten til det, vi noget uklart definerer som vores fælles kulturelle identitet. Det kulturelle ståsted, hvorfra vi møder verden i al dens komplekse kulturelle mangfoldighed. Ikke mindst, når vi som i disse år står midt i en forandringstid, hvor værdier, holdninger og traditioner er i skred, har vi brug for et kunst- og kulturliv, der kan udfordre os, stille spørgsmålstegn ved det etablerede og sætte ord og billeder på andre værdier end materiel og økonomisk vækst. For det er ikke et spørgsmål om mere eller mindre vækst. Det er et spørgsmål om at definere helt andre former for vækst: personlig vækst, intellektuel vækst, emotionel vækst.
Kulturelle frizoner og færre mursten
Kunsten skal leve blandt mennesker. Den skal opstå og leve, hvor mennesker allerede er. Det er helt afgørende for kunst og kulturlivet, at der er gode muligheder for at blive og være udøvende, skabende kunstner, og at vi kan præges af kunsten i byrummet, på arbejdspladsen og i institutionen. Kunst og kultur skabes ikke af mursten, men af mennesker. Derfor vil vi have en kulturpolitik, som bringer fokus tilbage på de mennesker, der skaber, udøver og formidler kunsten og kulturen, hvad enten det er på professionelt niveau eller som lovende kunstnerisk talent. I mange byer i Danmark bliver der lige nu eksperimenteret med at inddrage midlertidige offentlige rum til kulturelle ”legepladser”. Inspirerende initiativer som GivRum.NU i København og Institut for X i Aarhus har allerede vist vejen herhjemme, og i Canada har projektet Artscape på fornemste vis vist, hvordan man skaber gode rammer for kreativ og kunstnerisk udfoldelse gennem en ambitiøs byudviklingspolitik. Alternativet Syddjurs mener, at vi skal øge støtten til denne udvikling gennem skabelsen af flere kreative frizoner med plads og rum til kunst- og kulturproduktion. Vi vil støtte frizonetanken ved at skabe bedre muligheder for at kunstnere kan anvende tomme bygninger til projektarbejde og kunstnerisk udfoldelse. Desuden vil Alternativet arbejde for, at kunst og kultur i langt højere grad end det er tilfældet i dag bliver tænkt ind i planlægningen af nybyggeri.
Kulturklippekort til unge
I samarbejde med kulturinstitutioner i Syddjurs, ønsker vi at give et klippekort til alle unge i kommunen på et vist antal forestillinger/udstillinger/koncerter i kommunen. Klippekortet er tænkt som en indirekte støtte til kulturen, der samtidig skal formidle glæden ved kunst og kultur til unge, så det på sigt giver flere kulturbrugere og et menneskeligt rigere samfund. Ideen er afprøvet med gode resultater mange steder i Europa.
Kultur på recept
Forskellige steder i Danmark og Sverige har man allerede med stor succes prøvekørt projekter med kultur på recept. Vi ønsker, at Syddjurs i samarbejde med Kulturministeriet og Sundhedsministeriet gennemfører et pilotprojekt. Formålet er at afprøve eksperimentets potentiale i et mere målrettet samarbejde mellem kulturlivet og sundhedssektoren. Inspirationen kommer fra projektet ”kultur på recept”, der tidligere er blevet gennemført med gode resultater i bl.a. Helsingborg Kommune, Skåne og på Bornholm. Pilotprojektet skal undersøge effekten af at ordinere kunst og kultur til mennesker, der f.eks. er ramt af livstruende sygdom, ensomhed, depression eller demens. Tesen er, at kultur på recept øger livskvaliteten markant, og alle hidtidige resultater peger på, at det virker.
Alt for mange mennesker har i dag ikke mulighed for at bidrage til samfundet med de ressourcer de har, og regningen for den økonomiske krise er i alt for høj grad havnet hos samfundets svageste. Det vil vi gøre op med.
Alternativet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker er værdifulde, og hvor der er tillid til, at alle har lyst til at bidrage til fællesskabet. Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber, uanset om det er som fuldtids- eller deltidsansat, i praktik eller som frivillig. Vores beskæftigelsessystem skal reformeres, så systemet skaber de bedst mulige rammer for, at alle kan indfri deres potentialer, bidrage og føle, at de hører til. Når vi taler om at bidrage,er det væsentligt, at vi får åbnet begrebet op, for der er mange måder at bidrage på, immaterielle såvel som materielle. At være handicappet og tilføre samfundet et højere niveau af respekt for forskelle, mangfoldighed og ligeværd, er for eksempel vigtige immaterielle bidrag.
Fleksibelt beskæftigelsessystem
Der skal i beskæftigelsessystemet være fokus på, hvordan vi bedst muligt kan støtte de personer, der har behov for det. Beskæftigelsessystemet skal være en ressource, som borgere kan drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Der skal ydes løbende vejledning og sparring med den enkelte, så vi ikke overlader folk udenfor arbejdsmarkedet til sig selv.
Hensyn til iværksætteri og projektansættelser
Beskæftigelsessystemet skal i langt højere grad tage hensyn til forskellige erhverv, herunder personer som har sæson- og projektansættelser. Et eksempel er kunstnere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ofte er præget af projektansættelser, og som har behov for at kunne udvikle og vedligeholde deres talent løbende.
Understøtte frivilligt arbejde
Alternativet Syddjurs ønsker at understøtte frivilligt arbejde i alle afskygninger. Det kan være som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælp, træner i den lokale sportsklub, mentor for nye tilflyttere til landet og lignende. Der skal altid være mulighed for at lave frivilligt arbejde, også selvom man er arbejdsløs eller på kanten af arbejdsmarkedet.
Fra Ældrepolitik til Senior- og Omsorgspolitik
Gennemsnitsalderen vokser i Danmark og mange seniorer flytter til Syddjurs kommune. Til naturen og til et nyt liv i et mere roligt tempo. Det giver udfordringer og muligheder for kommunen. En ny befolkningsgruppe er opstået: de sunde, aktive seniorer. Det vil vi tænke ind i den lokale politik og adskille senior-politik fra ældre-området og omdøbe ældreområdet til omsorgs-området for at understrege betydningen af omsorgen.
Vi vil udforme en senior-politik. Mange seniorer er fuldstændig velfungerende, engagerede og sunde og raske borgere, der gerne vil indgå i meningsfulde fællesskaber, foreningsliv og frivilligt arbejde, hvor de kan skabe værdi for sig selv og for andre. Og en del ønsker at blive i deres arbejde på senior-vilkår. Flere raske seniorer betyder ikke et større behov for pleje og omsorg.
Vi skal støtte gruppen af ressourcestærke ældre i at tage aktiv del i samfundet. Fremtidens arbejdsmarked vil se anderledes ud. Det vil være præget af nye typer af jobs, projektorienterede ansættelser og flere selvstændige og iværksættere. Og mange seniorer vil være en del af det. Kreativitet og iværksættertrang stopper ikke nødvendigvis, fordi man bliver over 60 år. Vi ønsker at skabe bedre muligheder for, at seniorer får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, eller får lyst til at starte egen virksomhed, indgå i fjerde sektor-virksomheder eller leve et liv som iværksætter. Vi vil fremme nye nicher, hvor seniorer indgår i generationssamarbejde, i mentor-funktioner, i støttefunktioner omkring skolerne (med skolehaver og levende værksteder) og i nye reparations-værksteder tilknyttet genbrugspladserne.
Erfaringsjobs
Seniorer, der ønsker at gå på pension, har opbygget en stor viden og erfaring, som potentielt går tabt. Mange seniorer ønsker ikke at slippe arbejdsmarkedet helt. I Alternativet vil vi derfor eksperimentere med flere modeller:
Delestillinger, hvor to medarbejdere kan dele en fuldtidsstilling og arbejde sammen i et projektorienteret fællesskab. Det har potentiale til skabe mening for den enkelte i forbindelse med overgangen mellem arbejdsmarked og pension. Og det giver mulighed for at seniormedarbejderen kan overdrage viden og opgaver til fx den nyansatte medarbejder, der på sigt overtager stillingen.
Mentor-jobs, hvor en seniormedarbejder kan arbejde 1 - 2 dage om ugen for at færdiggøre et projekt, samtidig med at medarbejderen fungerer som mentor for nye medarbejdere.
Senior-deltidsstillinger
Alternativet Syddjurs vil foreslå et forsøg med en ny type seniorstillinger. Det offentlige opretter senior-stillinger på 18-30 timer/uge (omsorg – landskabspleje – bygningspleje – kulturprojekter, stillinger inden for alle offentlige brancher, lokalarbejde, plejehjem osv). Det private erhvervsliv tilbydes et løntilskud (på fx 50 % af folkepensionen) til tilsvarende senior-stillinger. Her skal det ordnes, så det ikke blot bliver et løntilskud, dvs. stillingerne skal godkendes som særlige senior-stillinger med nedsat tid og nedsat stress-påvirkning/ arbejdstempo og arbejdsforhold.
Åbne skolehaver
Åbne skolehaver kan indgå i et generationssamarbejde ved at invitere såvel seniorer som beboere i plejecentrene til at komme og møde eleverne eller blot være i haverne. Haverne vil samtidig være et rekreativt område, der indgår i støttefunktioner omkring skolerne i forhold til ikke-boglige elever. Et pilotprojekt er under udvikling i Knebel.
Nye boformer og fællesskaber
Seniorbofællesskaber modvirker ensomhed ved at øge fællesskab og livskvaliteten blandt beboerne. Mange seniorer ønsker at flytte i bofællesskab med andre i samme aldersgruppe eller med flere generationer. Vi foreslår, at kommunen aktivt arbejder for oprettelse af bofællesskaber.
Alternativet ønsker at prioritere offentlige investeringer i boligområder og i projekter, hvor det sociale, økologiske og kulturelle er sammentænkt i helhedsløsninger designet til gavn for flere generationer. Vi vil prioritere investeringer i nye boformer til gavn for både seniorer og for lokalsamfundet. Og hvor de private og offentlige aktører sammen skaber eksempel-projekter, nye koncepter og varige løsninger
Alternativet ønsker et mere lige og ligeværdigt samfund, der fremmer social og
sundhedsmæssig lighed og retfærdighed. Alle børn og voksne fortjener en reel mulighed
for at skabe sig et godt liv, og her er en fremsynet socialpolitik et vigtigt redskab til at øge
social mobilitet og bryde negativ social arv. Sidst, men ikke mindst, ønsker vi at skabe en socialpolitik, der er tættere på den enkelte borger, og hvor det ikke er økonomien, men de faglige vurderinger samt menneskelige og sociale behov, der udgør udgangspunktet for den enkelte sagsbehandling.
Større frihed til sagsbehandlere
Ofte varierer det fra situation til situation, hvilke indsatser der virker, og derfor ønsker Alternativet Syddjurs, at Syddjurs kommune giver sagsbehandlerne større frihed til at udfordre den socialpolitiske dagsorden gennem flere projekter og eksperimenter.
Investering i mennesker
For Alternativet er det vigtigt, at vi i højere grad begynder at betragte udgifter på socialområdet som investeringer i mennesker
Sundhed hænger sammen med den måde vi lever vores liv.
Alternativet vil styrke folkesundheden ved at se på sundhed i et bredere perspektiv, hvor menneskers mulighed for selv at vælge og tage kontrol over eget liv styrkes, og hvor sundhed handler om evnen til at kunne leve et godt liv. Alternativets ambition er at gøre op med et snævert sundhedsbegreb, hvor sundhed er et spørgsmål om sunde levevaner og laboratorietal. Vi vil arbejde for en sundhedspolitik, der sætter menneskets hele væren i centrum. En sundhedspolitik, der medtænker de selvhelbredende kræfter. En sundhedspolitik, der går længere end KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Vi kalder det for den patientcentrerede medicin. Vi vil sætte fokus på menneskers selvhelbredende kræfter og arbejde for, at de i højere grad inddrages i forebyggelse og sundhedsfremme, i behandling og i helbredelsesstrategier, der kan inddrage såvel konventionelle som alternative og komplementære behandlingsformer.
Styrket sundhedssektor
Vi vil styrke primærsektoren gennem en aktiv indsats i forhold til at opretholde og udvikle det nuværende kvalitets- og serviceniveau med udvikling af lokale sundhedshuse, hvor læger og andre behandlere indgår i et fagligt samarbejde.
Den patientcentrerede medicin
Vi ser den patientcentrerede medicin med KRAM 2 som fremtidens løsning på de stigende udgifter i sundhedssektoren. KRAM 2 handler om at udvikle kompetencer, ressourcer, anerkendelse og mestringsevne hos patienten, fordi disse elementer i sig selv er medvirkende til, at patienten bliver rask eller bevarer sin sundhed.
30 timers arbejdsuge
30 timers arbejdsuge, arbejdsdeling og basisløn er initiativer, der medvirker til et stærkere helbred. Kombineret med reduceret kontrol og større tillid til de professionelles faglighed, vil det være forebyggende initiativer, der ændrer på de stress- og depressionsfremkaldende strukturer i vores samfund.
Mange ældre lider af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, ikke at føle sig værdsat, respekteret, ikke at kunne finde mening. Vi vil fremme løsninger, der handler om vigtigheden af det menneskelige aspekt. Frisætte personalet og gøre menneskeligheden, omsorgen til en del af fagligheden. Eden Denmark har erfaringer med en gennemgribende omlægning af 18 plejecentre her i landet (www.edendenmark.dk ).
Vi vil på sigt skabe flere varme hænder i omsorgssektoren ved at inddrage unge samt aktive seniorer i livet omkring de pleje- og omsorgskrævende mennesker. Vi vil oprette særlige senior-stillinger til at udvide indsatsen i denne sektor. (se forslag under senior-politik 2.8) og fremme initiativer med generationssamarbejde, sådan som det praktiseres i Knebel.
Vi vil udarbejde konkrete omsorgspolitiske forslag gennem borger-involverende politiske laboratorier.
Konkrete politiske tiltag skal i høj grad udvikles af borgerne i politiske laboratorier. Politik omhandler borgerne i Syddjurs Kommune, og derfor skal de selvsamme borgere have direkte indflydelse på politikken. Det handler om borgerinvolvering, fordi det giver bedre løsninger, fordi der også skal være medindflydelse mellem valgene, og fordi vi tror på, at større indflydelse giver større samfundsmæssigt medansvar og større tilhørsforhold.
At borgerinvolvering giver bedre løsninger, formulerer Alternativet med de tre ord;
Flere Ved Mere.